Hvad er karsprængninger?
En stor del af befolkningen døjer med karsprængninger og diffus rødme.
Dette er desværre et normalt fænomen, som med årene kan udvikle sig grundet vejr og vind, miljøpåvirkninger, livsstil, motionsvaner og efter graviditet. En karsprængning er en bristning i venerne grundet disse påvirkninger. Karsprængninger kan også opstå af en underliggende hudsygdom som rosacea og akne.

Hvad er rosacea?
Rosacea er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der primært rammer ansigtet og kendetegnes ved vedvarende rødme, synlige blodkar, uren hud, bumselignende knopper og i nogle tilfælde øjenirritation. Tilstanden udvikler sig gradvist og kan forværres over tid, hvis den ikke håndteres korrekt.
Rosacea er kronisk, og man kan derfor ikke helbredes fra det, men med korrekt behandling kan man reducere symptomerne i en væsentlig grad.
- Intenst pulsernde lys (IPL) kan reducere synlige blodkar og rødme:
Det intenst pulserende lys trænger ind i huden, hvor det optages af det røde hæmoglobin i de tynde, overfladiske blodkar. Lyset omdannes til varme, og karrene ødelægges indenfor en tusindedel af et sekund. - Korrekt hudplejeprotokol fra ZO Skin Health:
Hos Fyrsterling Clinic går vi meget op i huden, og at du bliver vejledt ordentligt i, hvordan du passer og plejer din hud bedst muligt. Derfor tilbyder vi i klinikken en hudanalyse foretaget af en avanceret facescanner maskine. Facescanneren er designet til at afsløre de dybere lag af din hud og identificere specifikke problemområder, som man måske ikke selv er bevidst om.
Ud fra resultaterne af analysen, kan vi skræddersy dine behandlinger, så de passer perfekt til din hudtilstand.

Hvad er IPL behandling?
En effektiv og sikker måde at behandle karsprængninger i ansigtet, på halsen samt brystet, er ved hjælp af IPL.
Det intenst pulserende lys trænger ind i huden, hvor det optages af det røde hæmoglobin i de tynde, overfladiske blodkar. Lyset omdannes til varme, og karrene ødelægges indenfor en tusindedel af et sekund.
Efterfølgende bliver de fjernet af hudens reparationssystemer. Effekten af behandlingen er som regel god, men kan variere fra person til person, afhængigt af karrenes beskaffenhed, lokalisation og årsag.
Ofte er det nødvendigt med gentagne behandlinger med nogle måneders mellemrum. Hos nogle få kan karrene ikke fjernes, og behandlingen fjerner ikke en evt. tendens til at danne nye karudvidelser.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden behandling?
Det er vigtigt, at man ikke er brun, når man møder til behandling. Derfor skal man undgå solbadning og solarium i 1 måned før start af behandling, i hele behandlingsperioden og i 1 måned efter sidste behandling. Brug solcreme med solfaktor 50 ved udsættelse for sollys i området, der behandles. Huden kan ikke behandles, hvis den er tydeligt solpigmenteret, og den må ikke være farvet af selvbruner eller foundation. Hvis der er hår/skæg i behandlingsområdet, skal dette være barberet inden.
