Hvad er ikke-permanente fillers, og hvordan virker det?
En ikke-permanent filler som Restylane består af 98 % vand og 2 % hyaluronsyre, et naturligt sukkerstof i vores bindevæv, som binder vand og opretholder hudens fylde og elasticitet. Med alderen reduceres fedtdepoterne, og produktionen af hyaluronsyre falder, hvilket giver slappere hud og mindre volumen.
Filleren injiceres med en tynd nål for at udglatte rynker, furer og genskabe eller tilføre volumen i områder med tab eller ønsket ekstra fylde. Behandlingen kan også skabe mere symmetri ved at tilføje volumen til kinder, kindben, hage, kæbelinje og læber.
Effekten er synlig med det samme, men det endelige resultat viser sig efter et par uger, når filleren har tilpasset sig vævet. Holdbarheden varierer, men typisk nedbrydes filleren i huden efter 6-12 måneder.
Vi tilbyder også andre metoder til rynkereduktion, herunder Botox og fraktioneret CO2-laserbehandling.
Før behandlingen
Inden du modtager en kosmetisk behandling, skal du give et mundtligt samtykke til behandlingen.
Dette samtykke kan først gives, efter du har modtaget både skriftlig og mundtlig information om behandlingen. Ved behandling med filler-indsprøjtninger skal du desuden have en betænkningstid på 48 timer, før du kan afgive dit samtykke.
Når du er i et fast behandlingsforløb med gentagne behandlinger, er betænkningstiden ikke nødvendig.
Du er meget velkommen til at tage en bisidder med til konsultationen, for eksempel en ven, veninde eller ægtefælle, som støtte.
Behandlingstid
20-45 min.
Ophelingstid
2-6 dage
Resultat
Efter 14 dage
Holdbarhed
6-12 måneder
Book en gratis konsultation om ikke-permanente fillers
Hos Fyrsterling Clinic tilbyder vi behandling med ikke-permanente fillers, der kan hjælpe med at udglatte rynker, reducere fine linjer og tilføje volumen til ønskede områder. Vores erfarne specialister sikrer en skånsom og professionel behandling, hvor dine ønsker og behov altid er i fokus, så du kan føle dig tryg og tilfreds med resultatet.
Vi byder også kunder fra Middelfart, Nyborg, Svendborg og resten af Fyn velkommen i vores klinik i Odense, hvor du får professionel behandling og rådgivning.
Ønsker du at vide mere om, hvordan en behandling med ikke-permanente fillers kan udglatte rynker eller tilføre ekstra volumen? Kontakt os i dag for at booke en gratis konsultation. Ring på 28 34 52 88 eller book en tid direkte via vores online bookingsystem.