Håndtering af uønsket hårvækst, enten ved barbering, voksning eller epilering, er for mange tidskrævende, frustrerende og irriterende. Den hårde påvirkning af disse hårfjerningsmetoder belaster huden og giver røde knopper, indgroede hår og smertefulde rifter. Hvis dette lyder bekendt, så er permanent hårfjerning noget for dig.
IPL (intenst pulserende lys) er en effektiv metode til at fjerne uønsket hårvækst. Den foregår ved, at IPL-lyset trænger ned i huden, hvor den opvarmer pigmentet i mørkfarvede hår. Opvarmningen ødelægger hårsækken, og forhindrer derved at et nyt hår kan vokse frem.
Behandlingen virker kun på tykke hår og mørke hår, som er i vækstfase. Efter hver behandling følger ofte en periode på 2-3 uger med en tydelig reduktion i antallet af hår. Efter 4-10 uger vil nye hår, som var i hvile under foregående behandling, være kommet i vækst og klar til behandling.
Ikke alle hår er i samme vækstfase på samme tid, og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang. For at opnå det bedste resultat kræves ofte 6 til 10 behandlinger med 4-10 ugers interval afhængigt af behandlingsområdet.
Før behandlingen
Før du kan modtage en kosmetisk behandling, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen.
Det forudsætter, at du forinden har modtaget såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen. Når det drejer sig om behandling med IPL, kan du få behandling samme dag som forundersøgelsen afholdes.
Du er velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle (bisidder) ved konsultationen.
Behandlingstid
30 min.
Ophelingstid
Ingen
Resultat
6-10 behandlinger
Holdbarhed
Permanent